- side 7 -

Far løftede Karin op, så hun kunne se.
"Er det lillebæltsbror," sagde Karin og så noget skuffet ud, så skyndte hun sig at sige:
"Han må ikke få min dyne. "
"Skal han ikke have mælk hos dig?" spurgte Hanne.
"Nej, " sagde mor, "nu skal han hvile sig til i morgen tidlig, så får han mad."
"Jeg kunne også godt tænke mig noget mad, " sagde Søren.
"Det er ikke så mærkeligt, " sagde far, "for vi har helt glemt at få aftensmad og klokken er syv "
"Jeg har fået en god ide, " sagde mor, "hvis jordemoderen lægger lillebror over i hans seng og i tre store går ned og smører mad, så kan Karin ligge her hos mig og fortælle om alt det hun har oplevet henne hos Anna. "
Jordemoderen puttede den lille i seng og gik med de andre ned.

Det lille røde hus så ud fuldstændig som det plejede udefra. Mormor gik ind ad havelågen med kufferten i hånden, hun kikkede rundt i haven, men der var ingen børn at se. Så gik hun rundt om huset, hen imod vaskehusdøren.
Det var først da far så mormor gå forbi køkkenvinduet, at han kom i tanke om at det var i aften mormor skulle komme. Han skyndte sig ud og sagde:
"God dag' og velkommen mormor, det passer vel nok fint, vi står, lige og mangler en hushjælp! "
I det samme kom Hanne og Søren farende ud og råbte :
"Dav mormor, vi har fået en lillebror! "
"Nu har jeg aldrig hørt så galt! " udbrød mormor, "hvordan er det dog gået til?"
"Kom med ind, " sagde far smilende og tog mormors kuffert, "så skal du bare høre "

SNIP - SNAP - SNUDE, så er historien ude!