Inde bag en høj hæk var der en stor have og midt i haven lå det lille røde hus. Det var ikke let at få øje på huset ude fra vejen, for op ad den ene gavl voksede en kraftig plante, som næsten skjulte huset i blade. Bagved huset lå lidt marker og bagved dem igen kunne man se nogle dejlige græsbakker med lyng og gyvel.
Ville man ind i huset, måtte man gå igennem vaskehuset. Herude stod pumpen midt på gulvet, og i det bagerste hjørne var døren ind til lokummet. Inde i selve huset var der en stue, et lille køkken og en lillebitte gang. Gik man op ad trappen i gangen kom man lige op i børneværelset og inde bag det lå soveværelset.
Familien som boede i huset kunne godt lide at bo der.
Hanne var den ældste af børnene i huset, hun var ni år og gik i skole inde i byen. Hendes bror Søren var syv år og skulle i skole efter sommerferien. Den mindste hed Karin og var kun to år. Børnenes far arbejdede på fabrikken, der lå lige på den anden side af vejen og deres mor havde nok at gøre med at passe familien.
En forårsmorgen vågnede Hanne og det første hun gjorde var at stikke hovedet ind i soveværelset og råbe:
"Mor og far, kan i så stå op, klokken er mange"
"Ja! Ja" mumlede far, "vi kommer nul"
Lidt efter stod mor op og gik ind til børnene.
"God morgen," sagde hun, "har I sovet godt?"
"Det ved jeg ikke," svared Søren søvnigt, "jeg har bare sovet."
Karin sad i sengen og ventede på at mor skulle bære hende ned i stuen og Hanne var ved at tage tøj på.
Mor bar Karin ned og begyndte at lave morgenmad.
Imens havde Søren vældigt travlt ude på trappen med at øve sig i at tage fem trin ad gangen. Bagefter gik han ud i haven og tissede med nattøj på og endelig kom han ind med Trine logrende efter sig.