Så trykkede mor rigtigt meget og barnets hoved begyndte at komme ud. Lægen stod parat og gav mor noget at lugte til, så hun blev bedøvet et øjeblik. Han gjorde det for at mor ikke skulle mærke det gjorde ondt.
Så snart mor vågnede af bedøvelsen syntes hun, at det var så spændende med fødselen, at det ikke kunne gå hurtigt nok, så hun samlede alle sine kræfter og trykkede lige så meget hun kunne og sikken det hjalp, for nu blev barnet født.
Inden de andre nåede at sige noget, rejste mor sig lidt op i sengen
for at se og hun udbrød glad:
"Åh! og det blev en dreng."
Far lagde sig på knæ ved siden af sengen med sit hoved ind til mors, sådan lå han lidt og græd af glæde. Så kyssede han mor og sagde:
"Det klarede du vel nok godt.
"Til lykke med sønnen!" sagde jordemoderen og lægen, "det er en flot lille fyr på syv pund."
"Skynd dig at hente ungerne," sagde mor til far .
"Lillebror skal have tøj på og ligge hos mor når de ser ham," sagde jordemoderen meget bestemt.
Lægen sagde farvel, der var ikke mere for ham at gøre.
Imens ,lillebror blev klædt på græd han alt hvad han kunne, men lige så snart han kom over at ligge hos mor blev han rolig.
Mor lå og kikkede på sin lille nye dreng og så meget glad ud, hun var næsten bange for at det bare var en dejlig drøm.
Da far havde hentet Karin og kom ind i stuen med hende på armen, sad Hanne og Søren og skændtes fordi Søren havde snydt da de spillede kort.
"Hvad sidder I og skændes for," sagde far, "I ved vist ikke, at der ligger en lillebror til jer oppe hos mor."
Hanne og Søren styrtede op ad trappen.
"Far tyssede på dem og så listede de ind i soveværelset. De blev endnu mere stille, da de så mor ligge i sengen med lillebror.
"Hvor er han lille og sød,," hviskede Hanne.
"Ja, og han ligner dig" sagde mor.
"Det synes jeg i hvert fald ikke han gør, han har da ikke fletninger," sagde Søren.