|
||
|
Forfatter: Inger |
|
Jeg snød om natten og sov kun med vandrehjemmets tæppe og pude. Soveposen virker så glat udvendigt, så jeg var bange for at glide ud af den øverste køje med armene inde i posen. Det småregnede og vi havde god tid den morgen for bussen til Luleå gik først kl. 1220. Først gik vi i køkkenet og spiste morgenmad og fik samtidig smurt et par madpakker til at have på rejsen til Haparanda (i bus). Dagen før fandt vi ud af at bruge tørretumbleren og centrifugen i vaskemaskinen, så vi blev fristet til at vaske en portion tøj og få det tørret inden afrejsen. Det kunne lige nås, men da tøjet var vasket kunne jeg ikke få tøjet ud, så det gik der meget tid med. Til sidst gik CP i receptionen for at få et godt råd. Det var at vente i to minutter og da CP kom tilbage gik maskinen op og det grinede vi meget af. Vores gamle ven, ham fra Narvik, skulle også med bussen. Det bedste vejr at rejse i er tørt og køligt. Den dag var det småregn og det gælder om at holde sig tør, så det bliver pludselig meget vigtigt, hvad man har på af tøj. Der lå et par fulde svenskere og sov på den ellers nydelige busstation. En sød pige med fletninger og et fuglebur blev pludselig samtaleemne. Da hun forlod ventesalen et øjeblik pippede hendes små fugle så hjerteskærende, at det jo grænsede til dyrplageri. K1. 1340 kørte vi af sted til Haparanda og ankom 1555. Der sad et par danskere lige da vi stod ud af bussen og de (en midaldrende hennafarvet skude og en mørkhåret yngling, muligvis hendes søn eller nevø) trængte til at snakke dansk. De rejste den modsatte vej som vi og var meget interesserede i at høre om forholdene i Norge og Sverrig. Vandrehjemmet lå tæt på og var et solidt hus med udsigt til Finland fra køkkenet. Jeg insisterede på at servere grønsager og karbonader og fik det gennemført. Vores ven fra Narvik fik rum ved siden af os (pludselig var han der igen). Fire unge sydamerikanere var helt optaget af sig selv. De lavede ellers mad samtidig med mig i det store hyggelige spisekøkken. Efter maden gik CP og jeg en lang dejlig tur og så byen efter i sømmene. Haparanda er en by som er lagt an i en stor stil. Brede gader og store kønne træhuse, velproportionerede og velholdte. Jernbanestationen, som Helene og CP benyttede for fire år siden var totalt lukket og ved at blive omdannet til et hotel. Det er en pragtbygning lagt an i den helt store stil. Vi lovede os selv at komme igen og se, hvad det bliver for et hotel. Bagefter gik vi til den meget enkle, mørke, kæmpehøje kirke, der er bygget af bølgeblik (plader, i hvert fald) og har nogle store imponerende flader. Da kirken er anbragt på en bakke og det øverste af tårnet er udformet som et lille træhus, ses kirken alle steder i byen, som et hus svævende over byens andre huse. Vi gik længe på kirkegården og læste på gravsten. Hver dag får vi en is skulle jeg hilse og sige. |