 | ||
|
Forfatter: Carl Peder |
|
Vågnede efter en god nats søvn - lidt præget af min forkølelse. Efter brusebadet hentede jeg et par kopper kaffe og vi sad udendørs i dejlig solskin og smurte og spiste morgenmad. På grund af det gode vejr og det dejlige vandrehjem havde vi besluttet at blive et døgn mere og bl.a. tage ind til Luleå og høre musik i "Den gula Pavillon" og ellers solbade om eftermiddagen. Så vi drog af sted mod bussen 1020. Før vi rigtigt kom i gang samlede vi et par piger, som var i færd med at vente på bussen ved et stoppested, bussen ikke kom til før om aftenen, op. Den ene, mørk og køn, var fra Sri Lanka, men singhaleser og hun mente at hovedparten af de tamilske flygtninge havde økonomiske grunde. Det blev hun lidt mindre køn af. Vel i Luleå opsøgte vi den gule pavillon, i stedet for rigtig svensk folkemusik med dragspel og violin var det en sax og en rytmeguitar, der diverterede med Stan Gets og Brazil 66 musik. Det lød pænt men lidt kedeligt. Vi gik i Domus og købte middagsmad, spiste en skinkesandwich i solen på en lille fortovscafe og tog så ellers bussen tilbage til Örnvik. Tilbage i Örnvik kunne vi konstatere at vejret var ved at skifte og vi fik endda et par stænk vådt (regn). Det endte med indendørs hygge og en middagslur. Inger lavede en dejlig middag - bøffen var måske lidt sej (Svenskerne har stærke tænder). Under opvasken kom jeg til at ordne en gryde tilhørende et par hollandske gæster (ca. 30 år). Min undskyldning for fadæsen indledte to - tre timers hyggesnak og tedrikning. Hun var "social worker" og han var netop blevet færdig med en turistuddannelse på high school. Vi fik vendt og drejet en masse problemstillinger: EF - miljø - Jugoslavien e.t.c. Det bleven meget hyggelig afslutning på en ellers lidt kedsommelig dag. |