|
||
|
Forfatter: Inger |
|
Vi, eller rettere sagt, jeg sov længe og godt i Masouds seng. CP var oppe før mig og vi startede dagen med et flot morgenmåltid med blødkogt æg, ristet morgenbrød o. s. v. Masoud var allerede i gang med forberedelserne til aftenens gryderet. Vejret var gråt med småregn, men vi besluttede at gå en tur ned i byen sammen. Der bor 1400 mennesker i Glomfjord og byens seværdigheder blev omtalt og set på stedet. Tandklinikken, der er det mest centrale for Masoud, ligger i centrum, altså modsat hvor han bor, så det bliver ca. et kvarters gang frem og tilbage hver dag til og fra arbejde. Det er en meget moderne og stor lys og venlig klinik, kun et par år gammel. Arbejdsmæssigt er Masoud meget tilfreds. Byen har også et hotel, som er det eneste samlingssted for byens borgere. Det er også helt moderne og meget hyggeligt. De første måneder tilbragte Masoud al sin fritid på hotellet, fordi han startede med at bo på et kedeligt værelse og det var i den deprimerende mørke tid af året. Foruden privatboliger (mest enfamilieshuse af træ) så vi posthus, busstation, bank, dagligvarebutik en tøjbutik og den altdominerende fabrik. Fjeldene ligger i en krans rundt om byen og bagved rager større, bare fjelde med pletvis sne op. På vejen tilbage kiggede vi så grundigt på alle de fine, nymalede huse, at vi pludselig opdagede at det var blevet solskin. CP satte fonniddagskaffe over så snart vi kom tilbage til Masouds hus og vi fik den gode ide at hænge al vores vasketøj som blev vasket og hængt op i kælderen aftenen før, ud i haven. Så dukkede Crister op og spurgte om vi var klar til en udflugt til Svartisen kl. 1330. Det havde Masoud sagt at der skulle vi hen, fordi det var noget meget særligt ikke kun for Glomfjord, men hele Norge. Kl. 1330 blev vi hentet af Crister og Eva i strålende solskin. De truende sorte fjelde med sne på, som ses fra Masouds vinduer, blev ligesom lysere og trådte lidt i baggrunden med det gode vejr. Turen gik gennem to tuneller til Nordfjord, hvor vi stillede bilen og sejlede med en lille båd (færge) til Holandsfjord, hvor der meget belejligt lå en stor flot bjælkehytte med udsigt til Svartisen og dens afsmeltningsbræ med en fos, der larmede trods den store afstand. Vi fik en kop kaffe udenfor hytten. Der kørte en bus rundt om søen ca. 4 km hen i nærheden af Svartisen og fossen. Det er en slags indlandsis, som smelter af så man bliver sort når man rører ved den. Crister og Masoud "sprang" helt op og rørte ved den. CP og Eva nåede næsten derop og jeg sad og nød synet og solen på en varm klippe. Vi skulle nå bussen tilbage og jeg tænkte stadig på mit ømme knæ. Vi nåede hjem til aftensmad og havde en god appetit da Masoud serverede sin kylling. Samme aften var jeg så uheldig at trække en plombe ud af en fortand da jeg brugte tandtråd. "Nå, det ordner jeg" sagde Masoud. Så drog vi til klinikken kl. lO om aftenen og Masoud demonstrerede sine færdigheder på min tand. Bagefter gik vi over på hotellet og fik kaffe/te og her dukkede Crister, Eva og hendes søster op. Det bleven lang og begivenhedsrig dag med god snak indimellem med Masoud om opholdet i Norge og de nærmeste fremtidsudsigter, som er at videreuddanne sig og det kan indebære ansættelse som børnetandlæge i ½ år og sikkert i Danmark. Det er godt at vide at mor har det bedre. Anne Marie blev så glad efter besøget i Helsingør. A.M.'s øre er ikke helt i orden. |