|
||
|
Forfatter: Carl Peder |
|
Jeg vågnede tidligt til Masouds morgenritualer. Lidt før otte gik han og så skulle det gøre godt med en kop kaffe. Men jeg faldt i søvn igen og først ved nitiden begyndte mine morgenritualer - i et dejligt solskinsvejr. Lavede morgenmad med blødkogt æg, myseost o.s.v. og Inge stod op netop da æggen var færdige. Vi nød morgenbordet sammen og planlagde vor videre færd. Resten af formiddagen råhyggede Inger sig med storvasken og jeg gik ned i byen for at checke bustider. det giver virkelig indtryk af, hvor afsondret Glomfjord er: der er kun to daglige forbindelser til Bodø. Det betød at vi måtte indregne en overnatning i Bodø for at komme videre til Narvik. Efter en "lagt sammen mad" gik vi en tur op i fjeldet ad en rute som Masoud havde anbefalet os. Det var faktisk byens slalombakke vi gik opad, med slæbeliften i venstre side. Der åbnede sig en flot udsigt over Glomfjord og Masouds hus set fra oven. Vi nåede ikke helt op, det var varmt, solen skarp og det vrimlede med irriterende fluer. Til gengæld nåede vi ned, helt ned til butikken med softice. Der var god tid til Masoud fik fri, så vi satte os på en bænk på torvet med vores enorme is. Men Masoud kom allerede halv tre på vej til posthuset. For at vi ikke skulle kede os sendte han indehaveren af torvets anden bænk, Gretchen, over til os. Vi gav pænt hånd og min var nær smuttet, fyldt af softice som den var. Senere sluttede Crister og Eva sig til selskabet, så det var et torv med fuld kommunikation. Selskabet undtagen Gretchen, fortsatte med kaffe på hotellet. Men vi måtte hjem, for vi skulle ud at spise på Masouds invitation på hotellet. Kl. 1800 mødte vi op på hotellet og nød en dejlig Bøf Bearnaise med norsk mineralvand, da vi endelig havde fået oversat dansk vand til norsk vand. Efter den hyggelige middag gik vi en ny tur ned til fabrikkens anlægshavn. Det var helt mærkeligt at tænke på at den ammoniak, der udskibes her måske ender i "kuglerne" på Holbæk havn. Turen var smuk, især på grund af vejret, men vi fik også et indtryk af, hvor knugende fjeldene kunne være - stort set 360 grader rundt var horisonten oppe i 45 o højde, det var som at stå i bunden af en gryde, uden mulighed for at komme op. Efter gåturen og den stadige syrendiskussion endte vi på stambænken på torvet og hvem dukkede op ? Crister og Eva. Og pludselig klokken ni om aftenen er vi i gang med nok en udflugt. Gennem den første tunnel til det åbne stykke mellem de to tunneller og så op til venstre langs Fynken, en pæn stor sø, og ind til en snæver dal, helt fyldt op af en fos. Vi krydsede fossen ad en gyngende hængebro. Det var en stærk oplevelse. Et stykke længere oppe kunne vi have besteget dalsiden. Der var der nemlig en trætrappe med ca. 1200 trin. Vi gjorde det ikke. På vej hjem stoppede vi ved nogle helleristninger, d. v .s. ved nogle isskurede glatte klipper, som vi beklatrede indtil vi endte ved helle ristningerne. Det var egentlig lidt svært at fatte at disse tegninger optrukket med hvidt, virkelig er 7000 år gamle. Vi blev nok nogle oplevelser rigere afleveret hos Masoud ved 23 tiden i fuld dagslys. For en ordens skyld tog jeg et billede af Inger bærende et skilt med dato og klokkeslæt. Og så i seng efter en god dag. |