|
||
|
Forfatter: Carl Peder |
|
Vi ankom udhvilede til Bodø 1100, noget forsinkede. Det er en stor station med meget lidt trafik - to tog om dagen (fire med ankomst og afgang). Vi fulgte straks vejviseren til busstationen, som var næsten i den anden ende af byen. Undervejs var vi inde på turistkontoret for at få et kort over byen - bl.a. Desværre glemte jeg at spørge om der fandtes et møntvaskeri (der var drønforvirring på kontoret), hvilket
sammen med at Ingers knæ begyndte at give problemer gav anledning til en mindre konflikt. Men 1330 gik bussen (Vi havde turisteret lidt i byen, men den er ikke specielt køn). Turen til Glomfjord var fuld af overvældende overraskelser: Bjerge som bjerge skal se ud: spidse og takkede med vand ind imellem. Vi bevægede os fra havets overflade til højt oppe ? meter. Sneen nåede ofte ned til havet. Når fjeldet var for højt kørte vi igennem det i ofte kilometerlange tunneller. De tre timer fløj af sted og klokken 1630 gled vi ind på Glomfjord busstation, hvor Masoud og Crister ventede i en limousine. Det var et dejligt gensyn. Vi kørte op til Masoud hus, der ligger med dejlig udsigt over Glomfjord og snakkede over en kop kaffe. Masoud serverede den iranske nationalret. Jeg kan ikke huske hvad den hedder, men den smager godt. Lidt efter middagen blev jeg gennet i et varmt bad, som Masoud havde tilberedt med en særlig eliksir, der skulle gøre mig døsig og afslappet. Det var dejligt ovenpå rejsen og afslappet blev jeg, men det modsatte af døsig - lysvågen. Senere fik Inger samme omgang. Hen på aftenen dukkede Crister op sammen med hans kæreste Eva og vi sad og hyggesnakkede og smådrillede som nordmænd og danskere nu kan gøre det. Vi talte også om næste dag, hvor Crister og Eva ville vise os Svartisen. Desværre var vejret ikke det bedste, det småregnede og skyerne hang lavt over de mørke og truende fjeldsider. Det var let at forstå at Masoud kunne blive grebet af vinterdepression i disse omgivelser. Nå men enden på det hele blev at vi skulle drage af sted søndag klokken 1230. Efter mange forsøg fik vi få fat i Anne Marie (Masoud havde bl.a. haft fat i Søren i Tisvilde). Mormor havde det godt, var blevet flyttet til en firesengsstue, så vi kan fortsætte ferien med ro i sindet. Anne Marie fortalte at det var bælgmørkt og koldt o.s.v. Jeg gik med på det kolde, men et kort blik ud ad Vinduet viste dagslys - gråvejr. Vi kom i rigtige senge - dejligt. |