|
||
|
Forfatter: Inger |
|
Vi vågnede op til øsende regnvejr. Familien fra Espergærde (far, mor og barn) sov stadigvæk (pigen på gulvet). Klokken var ca. 0730 og vi aftalte at aflyse fjeldturen til Smuksjøseter, hvis regnen fortsatte kl. 9 når vi måtte starte turen for at nå frem til bussen kl. 1500. Mens vi spiste morgenmad fulgte vi vejret udenfor og så, hvordan et får med to lam forsøgte at komme i ly for regnen under et havebord. Der blev smurt dobbelt madpakke til hver, så vi havde mad til hele dagen. Vores alternativ til fjeldturen var at gå samme vej tilbage til bussen til Otta, som vi gik for at komme til Rondvassbu (lidt kedeligt). Da klokken blev ni regnede det stadigvæk, men CP tog en rask beslutning og sagde: "Det bliver for kedeligt at gå her hele formiddagen i regnvejr og vente på at gå til bussen. Vi tager chancen og håber vejret klarer op". Jeg havde regntøj på og CP nøjedes med at tage regnfrakken over hovedet, når der kom en byge. Det var koldt, men vi holdt varmen ved at trave. Efter to timer holdt vi vil i en lille fjeldhytte af sten med træ indvendigt og meget lillebitte. Vi tissede, fik en mad og noget at drikke og blev indhentet af en flok nordmænd, der også skulle til Smuksjøseteren. Næste stop 1½ time senere var "Per Gynt Hytten", da var vi nærmest gennemblødte og blev kolde af at sidde indendørs og spise. Vi skiftede til gummistøvler, fordi det næste stykke vej var meget sumpet og vådt. Per Gynt Hytten var meget tuttenuttet med alt, hvad der hører sig til af hemsløjd og småtemede gardiner. Kræfterne var brugt, så vi skulle bare have det sidste stykke overstået og turde ikke købe vafler med syltetøj m.m. Bare videre! Rikke og CP var gået forkert, da de i sin tid skulle videre til Smuksjøseter fra Per Gynt Hytten, så vi gik og rode rundt i et meget vådt område før vi var sikre på vejen. Mit venstre knæ gjorde ondt, hver gang det gik ned ad bakke, så den sidste del af turen skulle bare overstås til rette tid. Nordmændene overhalede os flere gange og vi sagde hej med et lidt anstrengt smil hver gang. Vi nåede bussen i god tid, fik skiftet tøj og med vores på det tørre med en kop kaffe sad vi godt i bussen og nød landskabet udenfor. Turen til Otta var en ren turisttur og heldigvis var det solskin og varme på stationen, så vi beslaglagde en bænk og tørrede tøj og sager de næste par timer. Næste etape var togrejse fra Otta til Trondheim fra 1935 til 2245 og derefter videre med natekspressen til Bodø. Jeg håbede meget på at vi fik et par senge i toget og sørme om ikke det lykkedes. Ih, hvor var det dejligt at blive strakt helt ud på langs. Oven i købet var det en sovekabine vi var alene om. Trods rumlen og knirken og brag, der lød som togtsammenstød så var det en ualmindelig god nats søvn. Landskabet vi kørte igennem var ensformigt (tror jeg nok). Derimod var det en flot tur fra Trondheim midt om natten i solnedgangsfarver med vand og skyer i flotte formationer. Toget var først i Bodø klokken 1100, så vi fik masser af tid til morgentoilette, kaffe og snak på gangen i toget. |
