|
||
|
Forfatter: Carl Peder |
|
Vi vågnede op til tørvejr, vanen tro gik jeg over i hovedbygningen og fik en kop kaffe. Lidt efter korn Inger og sammen spiste vi en solid frokost (morgenmad på norsk). Vi besluttede os for at gå i Illmanndalen (den hedder sådan fordi en morder - il(de)mand- siges at have holdt til der) så vi smurte madpakker og forberedte os til turen - pakkede skuldertasken, som ikke er særlig velegnet til dette formål. Ca. 0950 drog vi af sted. vejret var meget behageligt 10- -12°, overskyet og stille. Vi startede ved fossen - ad T - ruten og fulgte fossen i god afstand. Det var flot med de stejle skrænter op mod Storronden til venstre og de mere blide til højre mod Fremre Illmannshøy. Vejret var godt at gå i, føret var ikke så vådt som ventet (vi havde gummistøvler på) så vi passerede hurtigt Fremre Illmannstjørn og nåede frem til de mange små søer. Vi havde megen diskussion om, hvor vandskellet var, hver gang vi troede at nu løb det den anden vej gjorde det det ikke. Vi passerede klippevægen, hvor Rikke og jeg spiste frokost i regn og storm og vendte om. Vejret var stadig godt, så vi fortsatte ind i dalen. Så vidt vi kunne orientere os gik vi med den normerede hastighed, så vi fortsatte til det sted, hvor Helene og jeg spiste frokost i bagende sol og vendte. Vi spiste også frokost i behagelig temperatur , men besluttede dog at vende næsen hjemad. Stedet er nærmest en dæmning af store klippeblokke og det ser ud som om Illmannåen løber under jorden på en kort strækning. Sådan ser det også ud på kortet. På hjemvejen mødte vi dem vi havde delt værelse med - jernbaneentusiast. Vejret blev stadig bedre, blå himmel blev synlig og vi valgte den øverste rute til Rondvassbu. Undervejs holdt vi en solbadepause, så godt var vejret blevet. Under den sidste nedstigning fik Inger problemer med knæet, men ellers var alt vel efter syv timers vandretur. Vi var passende trætte, dejlig middag (ørred). Tidligt i seng. |