Om aftenen lagde mor sig træt på sofaen og sagde:
"Nu gider jeg ikke mere, jeg er blevet så træt i ryggen."
"Ja, det skal blive dejligt med en rolig pinseferie," sagde far.
Næste morgen havde mor mere ondt i ryggen. Til middag blev hun klar over, at det var fødselsveerne som var begyndt. Det gjorde ondt i ryggen et øjeblik, så gik der et stykke tid, hvor det ikke gjorde ondt, så gjorde det ondt igen et øjeblik og sådan blev det ved.
Mor ringede til jordemoderen og fortalte, hvordan hun havde det.
Far, Hanne og Søren så spændte på mor. Karin kikkede fra den ene til den anden.
Da mor lagde røret på vidste hun ikke om hun skulle le eller græde, men så sagde hun:.
"Vi skal gøre klar til fødsel og ringe til jordemoderen igen når der er fire til fem minutter imellem veerne."
Hanne og Søren måbede :
"Er det så i dag vi får barnet?" spurgte Hanne.
"Ja" sagde mor, "det bliver jo noget før end vi regnede med."
Far klemte mor og sagde:
"Så må vi i gang alle sammen, Søren du henter to spande vand. Hanne du går hen og afleverer Karin hos Anna. Når du kommer tilbage kan du hjælpe mor med at rede en fin seng til hende og den lille. Søren og jeg vasker op og laver te."
En time senere faldt der ro over familien, de sad i stuen og drak te.
"Nu skiftes vi til at tage tid på veerne" sagde far og lagde sit ur på bordet. "Mor, du siger når det begynder at gøre ondt og stop, når det holder op, så ser vi, hvor lang tid, der er mellem veerne. Har i forstået det?"
"Ja, må jeg begynde," spurgte Hanne .
"Nu!" sagde mor, idet hun rejste sig og gik lidt rundt om stolen.
"Stop" sagde hun og satte sig igen.
"Du behøver ikke at sige nu," sagde Søren, "for man kan sagtens se du bliver rød i hovedet"
"Nu!" sagde mor og smilede til Søren.
"Seks minutter" sagde Hanne.