|
Du ser mig an og smiler.
Håbet om at blive forstået
lyser mig i møde.
Vi ved det begge to
nu gælder det liv og død.
jeg breder mig ud
for at lære dig at kende.
Og sammen tager vi af sted
på din sidste svære rejse.
Som du selv siger
mærkede du
hvor det bar hen
var ikke nem at snyde
og valgte at vide sandheden
kende rammerne
og stadigvæk have hånd om
dit eget liv.
Du er ikke alene
dine nærmeste
pårørende
kommer med blomster.
i besøgstiden
forsøger at trøste
snakker om vejret.
Du fornemmer
deres skjulte sorg
og ønsker inderligt
med skyldfølelse
at dele tankerne
med dem
mærke samhørigheden.
|
Dine planer skrumper ind
fremtiden er kort .
overrumplet af situationen
græder og harmes du
vil gerne glemme
bedrages en smule
med en god historie
og føle dig uvidende
en pseudoglæde
som pause
i den kæmpeopgave
der tårner sig op
og er hele din fremtid.
Lister ind
droppet fungerer
indsprøjtningen virker
søvnen er rolig
jeg hviler et sekund i roen
rummet lugter mere og mere af død
mærker den lille indsnævrede verden
af håbløshed og smerte
magtesløs overgivelse
til vort forgodtbefindende
gribes af tanken om
din afsked med alt og alle
tager sygehjælperblikket på
alt i orden
lister ud.
Apparater og instrumenter
skæve tal og væskebalance
medicinen ordineres
som svar på laboratorieprøver .
Den sidste ynkelige rest af
dit liv aflæses.
|
Intetanende er du fortroppen
som fører os ind. .
i datalogitiden.
Slut med at ryste mirakler
ud af det hvidkitlede ærme
den tilbagevendende
påmindelse ved stuegang
om begrænsede evner.
Den totale fallit
som helt håndgribeligt
ligger i sengen og lider
gør jer usikre
den medicinske afmagt
gør jer stumme
og det autoritetstro
bedende blik
I møder fra sengen
gi'r jer flakkendeøjne.
Smerterne gør det svært
men endnu findes en verden
du kender
som kender dig.
Du fristes af
den smertefri rus
med afkald på dig selv
en flugt en flig af døden.
Og livsviljen kræver
du er klar og skærpet
nærværende
i den sidste kostbare tid.
En hårfin balance
mellem liv og død.
|
Hvordan vil forløbet blive.
Forstår vi hinanden.
Får du den genklang
du har brug for.
Alt er nyt
uvant for dig
du er syg
træt og fremmed
vi kender det hele
har prøvet det f ør
er raske "
føler os hjemme
Din angst er forståelig
den gælder ikke døden
men livet.
Det varmer
helt ind i sjælen
når du sender mig et smil
jeg tror
lige med det samme
at en hel masse vil lykkes.
Samvittigheden druknes
i ritualer
og rene lagner
puder rystes
og krisetider giver
en falsk fornemmelse
af ret til at spare ,
på almindelig hjælpsomhed
tanker og fantasi
Visionerne blegner.
|
Og vi vasker vore hænder.
Din krop er svag
din tanke er fjern
og pludselig nær
en kamp uden kræfter
som råb der. hviskes.
Omgivet af steril kulde
forklædt som omsorg
blokerende fej .
holdningsløs snak
forklædt dom omsorg
og vanetænkning .
Din person er til stede
og forsøger
at kræve sin ret.
Forestiller mig ,
at være en sygeplejerobot.
Går ind på din stue
forcerer ubesværet
en mur af ulidelig stank
sender dig et mekanisk
ligeglad smil
vender din krop
de sørgelige rester
om på ryggen
har ikke tidligere
registeret.
dine kvælningsfornemmelser
ignorerer din panik
lægger dig på din anden side
smører og masserer dig
grundigt bag på
kaster et professionelt blik
på klokkesnor drop og kateter
fjerner dit slimede opspyt
|
kaster et professionelt blik
på klokkesnor drop og kateter
fjerner dit slimede opspyt
Får du et liggesår
er det en synlig plet.
på min sygeplejerobet-ære.
Går ud
Dine kræfter svinder
mere og mere
Du hverken spiser
eller drikker
men du er stadig
klart orienteret.
og kalder ved at ringe
du trænger til at suges
orker ikke at hoste
kan heller ikke tale
så det kan forstås
jeg lytter og gætter
og håbe at forstå
går med dig helt ud
til afgrundens rand
og var det ikke
et g!imt af glæde
jeg så
i dine slørede øjne
|
Det har undret mig
at. det er os
med den lille uddannelse
som får det store ansvar
at være I så nær kontakt
med jer der er døende.
Din familie kommer
dagligt
i flere måneder
og færdes
som skygger, væsener
fra en anden planet
anspændte,. sorgfulde
med indtrængende øjne.
Endelig fred.
Du fik din ro
og du blev tavs
Vi ved
du ikke sladrer
|