|
Anchor
Vat
[7.
februar 2004]
Kaere alle,
Hermed en hilsen fra det varme Cambodia.
Vi bor paa et luksushotel med swimmingpool og dyre traesorter overalt.
Vaerelserne har aircondition, saa vi sover udmaerket.
 Siem Reap
(indgang til Angkor Vat)
Den by, vi er i,
hedder Siem Reap. Den fungerer som en slags indslusningsby for turisterene
til Angkor Vat; det store, halvt jungledaekkede ruinkompleks, der ligger
faa kilometer nord for byen(det stoerste tempel daekker et areal paa
omkring 2,0 km2 og det tog 10.000 mand(m/k)og et vaeld af elefanter 30 aar
at bygge det.
Cambodia er vist
verdens fattigste land naest efter Bangladesh (guiden naevnte ikke Niger).
Det betyder reelt, at landet, som Nepal, er temmelig eksotisk. Der er
markeder overalt og folk fiser runder med bunker af mad, byggematerialer
og andet paa deres scootere og cykler. Overalt lugter der af krydderi,
mange steder blandet med en lugt af fordaerv fra salg af foedevarer.
I dag har vi - sammen med de andre 18 hyggelige mennesker paa holdet -
vaeret paa en 25 km lang cykeltur fra 08.00 til 16.00 til og rundt i
Angkor Vat-komplekset. Temperaturen er naesten 30 grader og
luftfugtigheden foeles hoej. Saa vi
blev noget svedige. Paa rastepladserne blev vi overfaldet af boern, der
ville saelge alt muligt - de er forholdsvis avancerede i deres
salgsteknik.
Det var alt for denne gang folks.
Kaerlig hilsen
Lars og Inge
[10. februar
2004]
Nu er jeg igen
paa internetcafe. Den naermeste ligger 30 m fra hotellet.
Cafeerne bruges ogsaa af de indfoedte, da mange Cambodianere har ikke
nogen rigtig adresse; kun en e-mail-adresse. 1 US-dollar pr time er ogsaa
overkommeligt for de fleste.
I gaar tog naesten hele holdet ud til et bjerg med udhugninger under et
vandfald(toert, da vi er i den toerre periode) og udhugninger i bunden af
en flod (ogsaa toer) samt videre til en kvindetempelruin. Bortset fra
fire, der koerte i taxa, sad vi alle bag paa scooteere. Storstedelen af
turen foregik i zigzag paa en roedbraend, staerkt bulet lervej. Scooterne
kunne maks. koere 60 km time, hvilket de ogsaa fik lov til. Det gjaldt om
at holde sig fast.
Ret hurtigt
koerte vi hver for sig og saa intet til de andre. Naar en bil passerede
blev luften tyk af stoev. Af uransalige aarsager endte netop Inge og jeg
med at koere forkert. Ganske interessant, at befinde sig paa en grusvej et
eller andet sted i nordoest Cambodia, i et skovrigt, tiltagende bjergfuldt
omraade, siddende paa en staerkt hoppende scooter bag en cambodianer, som
jeg (VI) kun kunne kommunikere med via tegnsprog.
I alt koerte vi
omkring 110 km. Paa vej hjem punkterede jeg.... Alle
var meget begejstrede. Naa..
jeg er noedt til at stoppe nu....
Jeg skal hilse mange gange fra Inge.
Kaerlig hilsen
Lars
[16. februar
2004]
Kaere Signe,
Saa er det lykkedes os at faa kontakt med internettet.
 Det flydende
marked i Can Tho
Vi er nu i
Sydvietnam i Can Tho, den stoerste by i Mekongdeltaet med 1 mio indbyggere
- og imorgen gaar det videre til Saigon.
Temperaturen er nok lidt over 30 grader og efterhaanden er vi godt moere
af varmen.
For fire(fem dage) siden fik jeg lavet en aftale med en udstationeret
ingenioer, Henrik, fra DHI - via Joern Christensen, tidligere chef for
Mekong River Commission(MRC)- om, at jeg kunne besoege ham paa hans
arbejdsplads paa MCR i Phnom Penh. Henrik har siden 2000 opbygget en
computer-model for den del af Mekong floden, der ligger i Cambodia.
Afstroemningsforholdene er meget specielle og for saadan en som mig er det
jo vaeldig interessant at hoere om. Han fortalte ogsa Inge og mig en hel
masse om, hvordan det var at vaere udstationeret, arbejdsformen,
relationerne til DHI, familien, MRC og forholdene i Cambodia.
For tre dage siden sejlede vi i 6 timer ned ad Mekong Floden afbrudt af en
lille tur i bus, hvorpaa vi sejlede ud til en lille oe, Tigeroen. Vi blev
delt i tre grupper, som overnattede i hvert sit private hjem.
I forgaars tog vi videre til Can Tho, som vi snart har gennemkrydset i
baad og paa cykler.
 Mekong floden
I gaar aftes
spiste vi paa en sejlbaad, der i moerket sejlede op gennem byens havn. Vi
sad ved et stort bord, der fyldte det meste af baaden. Over os var et
'kinesisk' tag og siderne var aabne. Efterhaanden som moerket tog til
forsvandt omgivelserne og vi sad i et rum med moerke sider. Vi blev
underholdt af et par piger, der lidt sky og fnisende sang en form for
indfoedt musik som var meget larmende og lidt uforstaaelig for os
vesterlaendinge.
Byen kan i oevrigt karakteriseres ved, at det vestlige praeg - ud over
Coca Cola - er meget begraenset. Ingen forstaar engelsk eller fransk og
der er meget faa udlaendinge. Det betyder ogsaa, at der ikke er nogle
oplagte steder for souvenir-koeb. Barer og restauranter findes ogsaa kun i
et meget begraenset udvalg og postkort fra byen eksisterer ikke.
Naa, men vi maa videre, for vort program er lidt stramt. Efterhaanden er
vi helt maettede af indtryk.
Kaerlig hilsen
Lars og Inge
|