Referat
Grisen, Deuda Benche Heeinz, smagte himmelsk og Rantzausminde Efterskole var helt ideel som ramme om det meget vellykkede familietræf i 2005.
Så da vi, familien Markussen, var så heldige, dygtige eller måske bare i kraft af vores mere end ihærdige indsats, vandt den store vanskelige konkurrence mellem de enkelte familier i 2005 og dermed som præmie fik tildelt æren og glæden som arrangører af familietræf 2008, så var vi som festkomite hurtigt enige om, at en ny gris, denne gang ved navn Johnny Bacon, måtte lade livet og som den tidligere omtalte af slagsen begive sig ud på rejsen til Rantzausminde Efterskole, hvor vi naturligvis ville gentage succesen, og oven i købet i de tre festlige dage sætte alle sejl til som sørøvere.
Fredag eftermiddag d. 8. august 2008 mødtes vi så i Rantzausminde og blev indkvarteret. En talstærk skare på 45 ud af sørøverslægten Gudrun og Knud Hansen. Samme aften stak vi til søs i kaperskuden "Helge". En prægtig båd i fin stand, bygget i1929, altså et par år efter Knud og Gudruns bryllup. Det blev en rolig aften med rekognoscering af Svendborgsund, indtil vi i skumringen igen lagde til ved Rantzausminde havn og i samlet flok drog over land med fakler for at finde vores dyner.
Lørdag morgen samledes vi udendørs og sang morgenhymnen mens familieflaget gik til tops. Her blev fremvist krumsabler og andre drabelige våben og udvekslet historier. En rivaliserende sørøverskude for fulde sejl var skydeskive under morgenmaden. Her fik ungerne øvet sig i skydning med håndvåben bl. a. elastikgevær og revolver og lagde her grunden til nye venskaber.
Men leg til side.
Skattejagten måtte i gang, for skattekisten skulle findes. Man delte sig i tre grupper, "kanoner" "krudt" "kugler". Alle var parate til at yde det yderste, såvel de store som de små. Ja! her fik vi prøvet kræfter med utrolig svære opgaver, så alle færdigheder og talenter kom i brug. Spændingen var ulidelig, og alle ved jo, at sørøvere har meget kort lunte, når det virkelig brænder på. Jeg så ikke hvordan, men pludselig var skattekisten fundet og så skulle vi dele. Her gik det galt, grueligt galt, for det var lige mens temperamenterne var helt oppe og koge. Der blev råbt og skreget, og nogle af de voksne prøvede at snyde ved at lyve og andre stjal fra hinanden. Der blev uddelt knubs til højre og venstre, ungerne syntes ikke det var sjovt, og først da himlen åbnede sig og et mindre skybrud kølnede gemytterne, kunne guldmønter og smykker blive fordelt mere retfærdigt.
Imens var Johnny Bacon dagen igennem fastspændt til et jerngitter, der blev vendt og drejet over sagte ild, for at vi kunne få grillet gris til den store fest om aftenen.
Aftalen var nemlig, at mødes igen om aftenen til et større ædegilde. Og som altid ved den slags gilder er sørøvere i fuld mundering. Der var ikke sparet på effekterne og humøret var tip top. Det var et prægtigt syn, at se familien klædt ordentligt på. Salen var også pyntet på sørøvervis med sorte duge og servietter med dødningehoveder og de tunge kandelabre var bragt med og gjorde sig godt.
På væggen hang billederne af Knud og Gudrun også i fuld sørøvermundering og på bordet lige under, havde man vanen tro anbragt Johnny Bacons afhuggede hoved på et fad med en flot krumsabel i gabet. Foruden den gode mad og snak, var der også lidt underholdning med konkurrence om hvem af de tre grupper "Kanoner" "Krudt" og "Kugler" , som markerede sig bedst med et lille optrin, og her slog det igen gnister, men ikke noget alvorligt.
Det hele endte i fryd og gammen, fordi sørøverne fra Tyskland ,når alle point blev talt sammen, helt klart vandt og meget gerne påtager sig opgaven med at arrangere næste familietræf i 2011.Den gren af familien har selvfølgelig også den store fordel, at deres tyske sørøverpiger kan vaske op, som ingen andre.
Der blev råbt hurra og der blev grinet og snakket, så bølgerne gik højt og sidst på aftenen blev der også tid til at genopfriske sørøverhistorier fra tidligere familietræf, der jo har sin oprindelse hos min søster Ellen dengang i Jylland, hvor vi sov i hendes svinestald.
Næste morgen, søndag d. 10. august, pakkede vi sammen og drog igen hver til sit.
Inger