Arbejdsbesøg i Moskva
Af Carl Peder Markussen, Gislinge 19.6.2004
Udsendt fra CPIN-NYT
Efter anmodning fra Rockwool drog Deres korrespondent til den russiske hovedstad den 14. juni med SAS fra Kastrup medbringende et ekspresvisum til 700 kr og en håndfuld gamle programmer. Landede velbeholdent i Sheremetyevo, Moskvas internationale lufthavn, kom frelst gennem paskontrollen, fik bagagen og fandt en chauffør med et Rockwoolskilt på maven. Han var vistnok tidligere olympisk mester i slalom, og demonstrerede sine færdigheder i en infernalsk trafik de 35 km til hotellet, der ligger - netop - ved den tidligere olympiske by i Moskva:
Det ser flot ud på billedet, men virkeligheden er meget betonagtig og
slidt og bygningerne er lavet om til indkøbsområder, med en masse
små boder. Hotellet er OK, i topklasse med callgirls, der bliver
leveret og hentet i store biler. Jo, der er gang i kapitalismen
derovre.
Morgenmaden indtog jeg, i øvrigt sammen med et par gamle kendinge fra
Hedehusene, i en stor restaurant, hvor der lørdag morgen optrådte en
live harpenist (-inde).
Rockwool var som Rockwool plejer, en stor, lang fabriksbygning med tilhørende administration. Jeg blev udrustet med en kvindelig tolk, en plads at høre hjemme på og så gik jeg i gang med arbejdet. Det gik sådan set udmærket, men det var svært at komme af med min viden, den IT mand der skulle være min partner var til alles overraskelse på ferie og stedfortræderen var bestemt ikke engelskkyndig.
Men jeg var i gode
hænder hos Irina Ivanova, der udover at være god på PC'en sørgede
for at jeg aldrig løb tør for kaffe, en vigtig forudsætning for
effektiviteten.
Kontoret lignede så mange andre af slagsen: åbent landskab med god
plads og et lille sofahjørne til kaffepauser og frokost.
Jeg fik ikke noget indtryk af det Moskva man skal se, dels følte jeg
mig ikke særlig tryg, det var svært med de kyrilliske bogstaver, der
gav alle muligheder for at fare vild og så var der det med mafiaen og
politiet. En kollega tilbragte en nat i politiets varetægt, fordi han
ikke betalte bestikkelse og da han fik sine ting tilbage manglede 50 $,
så jeg blev i min faste rute hotel - fabrik - hotel .Der var dog anledning til iagttagelser, som fx. at McDonald skiltet fylder meget mere på russisk og at trafikken er infernalsk, men alt i alt var jeg glad, da jeg d. 19. juni satte kursen mod Gislinge igen.