Vi vågnede veludhvilede, men nok lidt sent, vi fik lidt problemer med morgenmaden ja især madpakken, fordi vi var tæt på afslutningen af serveringen (10:00). Nå, vi blev mætte og fik madpakker med og var velforberedte på at opleve Tromsø. Vejret var køligt og i bedring, der var enkelte stykker husarklæde på himmelen.
Vi startede med en
lille byvandring og fik overblik over den centrale del med hovedgade, og
torv og havneområdet med kønne bryggehuse - huse med gavle mod vandet
og hejseværk i øverste etage. Billedet viser dog nye huse, bygget i
den gamle stil. Der var dog også mere oprindelige bygninger.Vi vandrede mod nord ad Storgata ud mod det sted, hvor vi i går var landet efter at være gået over broen fra Ishavskatedralen. Det er altså et helt andet gadebillede der møder os end det holbækske meget få store udstillingsvinduer og selvfølgelig mange træhuse. Vandringen fortsatte langs havnekajerne, så godt vi kunne, forbi Polarmuseet og husene på billedet frem til Roald Amundsens Plads, med en stor statue af samme. Hovedet var, som så mange andre statuer, besat af en måge, som flittigt havde besørget nedover hoved og krop.
Vi var nu tæt på domkirken.
Den ligger på en plads, hvor der foran kirken er et lille grønt torv
med beplantninger, træer og bænke. Der var gudstjeneste da vi kom, så
vi ventede på en af bænkene. Der var nu ved at dukke lidt sol op og
den lunede med det samme. Da gudstjenesten syntes at være slut sneg vi
os indendørs og overraskedes straks af et stort kaffeslabberads.
Tilsyneladende er der tradition for at mødes over en kop kaffe efter
gudstjenesten og tale
om hvad der nu skulle tales om.
Det var et smukt rum vi mødte. Kirken er selvfølgelig helt i træ,
afstivet med ståldragere fra væg til væg. Farverne er afdæmpede men
rummet er meget roligere end det vi oplevede i Ishavskatedralen.
Ude
på forpladsen satte vi os på en af bænkene og spiste madpakkerne fra
hotellet. Solen var blevet endnu mere magtfuld og som om den kunne
trylle dukkede et lille blæserband op, fire unge med to trompeter, trombone,
og tuba. De gik i gang med den vestlige musikskat i den lettere
ende, men spillede så engageret og medrivende at selv "My fair
lady" blev en oplevelse.
Vort
næste besøg gjaldt Nordnorsk
Museum. Det var lidt svært at
finde, men da det lykkedes åbenbarede der sig en rigdom af norsk kunst.
Der var (er) en særudstilling af Lofotenmalere og de var virkelig
et besøg værd.